Steven Achiam

Gymnasieelever donerer deres skolegang til en god sag

Danske gymnasielever bygger bro mellem folkeslag, sikrer børn undervisning og støtter andre unge i deres kamp mod undertrykkelse. Blot ved at give én dag af deres egen uddannelse.

Læs mere

Verdensmål 1: Afskaf Fattigdom

Læs mere

Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse

Læs mere

Læs mere

Verdensmål 11: Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

Læs mere

Verdensmål 15: Livet på Land

Læs mere

Verdensmål 16: Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner

Læs mere

Verdensmål 17: Partnerskaber for Handling
Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

Del artikel

Operation Dagsværk projekter

Organisationens bestyrelse består udelukkende af elever på de danske ungdomsuddannelser. Det er også elever, der hvert år vælger organisationens næste projekt.

Minimum 90 procent af pengene fra Dagværksdagen går til projekterne.

2009: Zimbabwe, Mellemfolkeligt Samvirke
2010: Burma, Folkekirkens Nødhjælp
2011: Peru, IBIS
2012: Irak, CCPA
2013: Sierra Leone, IBIS
2014: Kenya, Sex & Samfund

2015 er desuden et særligt år for gymnasieelvernes organisation, da Operation Dagsværk fylder 30 år. Til efteråret kulminerer det i den årlige Dagsværkdag, hvor danske elever på ungdomsuddannelserne arbejder for at støtte studenterbevægelsen i Somaliland i kampen for at blive hørt, så de kan få indflydelse til sikre bedre uddannelser og en lysere fremtid.

Andre Kategorier

Gennem de sidste seks år er over 100.000 elever på de danske ungdomsuddannelser trukket i arbejdstøjet i den gode sags tjeneste på Dagsværkdagen. Det har hvert år bæredygtige effekter på unge menneskers liv og uddannelse ude i verden. Studerende har ofte ikke mange penge, men vil gerne hjælpe med verdens udvikling, så i stedet giver de deres arbejdskraft én dag og donerer de indtjente penge – altså et dagsværk – til Operation Dagsværks forskellige projekter rundt omkring i verden. Projekterne sker i samarbejde med danske udviklingsorganisationer og lokale samarbejdspartnere i udviklingslandene.

I Peru startede det med vanskeligheder og modstand fra internationale oliegiganter, men siden har Operation Dagsværks og IBIS’ projekt udviklet sig til en succeshistorie – dybt inde i regnskoven.

Ros til regnskovsskoler

Projektet har uddannet miljøagenter blandt den oprindelige befolkning til at holde olieselskaberne op på deres miljøforpligtelser. Desuden har projektet fået indført undervisning på de oprindelige folks modersmål, som har medført en markant fremgang i undervisningens kvalitet:

”Ved projektets start var der i gennemsnit 16% af børnene i 13. klasse, der bestod de obligatoriske prøver i matematik, natur og teknik og kommunikation. Gennem en massiv efteruddannelse af lærere, hvor lærerne for alvor har lært at have fokus på den enkelte elevs læring og inddrage elevernes modersmål i undervisningen, er det nu 53% af børnene, der består prøverne,” siger Jette Luna, der er uddannelsesrådgiver i IBIS og har fulgt projektet på tæt hold.
Hun forklarer videre, at Undervisningsministeriet i Peru har udtalt, at det er et overraskende godt resultat, projektet har opnået på blot 3 år.

Undervisningsministeriet vil føre dele af projektet videre og har overtaget undervisningsmaterialet, som IBIS har udarbejdet på tre forskellige sprog til den oprindelige befolkning i regnskoven. Samtidig er lærere blevet trænet til at fortsætte det gode arbejde.

”Ægte bæredygtighed er noget, man snakker meget om inden for udviklingsarbejde, men det er svært at sikre. Derfor er det virkelig tilfredsstillende at se, hvordan projektet i Peru har udviklet sig, og hvordan ministeriet har taget det til sig, ” siger Aske Helweg Krarup, projektsekretær i Operation Dagsværk.

Fodbold i flygtningelejre

Et andet af Operation Dagsværks projekter foregår i Irak. Med fodbold og foreningsliv i fokus forsøger projektet at bygge bro mellem forskellige religiøse og kulturelle grupper, der kan mødes i det fællesskab, sporten skaber.

Nu, hvor krigen mod IS har drevet næsten to millioner mennesker på flugt, er projektet mere relevant end nogensinde. Som følge af krigen er projektet rykket ind i landets mange flygtningelejre. Her har den lokale partnerorganisation, AlSalaam, uddannet 89 instruktører, 390 trænere og 684 trænerassistenter, hvilket er over tre gange flere end projektets målsætning – og der er kommet endnu flere til siden sidste opgørelse. Det betyder, at forskellige irakiske grupper lærer hinanden at kende på kryds og tværs.

Unge ledere i Zimbabwe

I projektet i Zimbabwe har Operation Dagsværk støttet Mellemfolkeligt Samvirke med at træne og mobilisere 3.600 unge i Zimbabwe i lederskab. De unge har fået kompetencer til at kæmpe mod lokale og nationale myndigheders urimeligheder.

De har blandt andet fået stoppet en række grove brud på menneskerettigheder begået af regeringen, der har fordrevet folk og nedrevet huse og markedspladser, så op mod 3.000 unge og mange andre har mistet deres hjem og levebrød.

Indsatsen har ført til, at nedrivningerne er stoppet og de unge er nu i dialog med den lokale regering om en fair regulering af reglerne for at have en stand på de lokale markedspladser.

Kritisk tænkning i Myanmar

Takket være de danske gymnasieelevers indsats har tusindvis af internt fordrevne børn og unge i Myanmar fået adgang til skolegang, og hundredevis af lærere har modtaget træning i pædagogik og elevcentreret undervisning. Projektet har desuden fået godkendt faget kritisk tænkning, som tidligere har været bandlyst under Myanmars militærregime.

Relaterede nyheder