Verden vågner til klimahandling

Selvom den grønne omstilling langt fra er gennemført, bliver den nu taget seriøst som aldrig før. Både af borgere, politikere, medierne og til en vis grad erhvervslivet. Det giver et håb for, at vi kan nå at bremse den globale opvarmning eller i det mindste afbøde de værste konsekvenser.

Inden for de seneste to år er klimaet på kort tid slået igennem som en mærkesag hos især de unge. Protesterne og utilfredsheden over manglende handling på klimaområdet har ulmet i lang tid, men fik sit gennembrud inspireret af den svenske teenager Greta Thunberg, der en dag satte sig alene med et papskilt for at demonstrere foran det svenske parlament, Riksdagen.

”Vi, de unge, er dybt bekymrede for verdens fremtid,” skrev Thunberg i et åbent brev til verdens ledere, offentliggjort i den engelske avis The Guardian.

”Hvis I bliver ved med at svigte os, vil vi unge drive forandringen igennem. Verdens ungdom er kommet i bevægelse, og vi stopper ikke igen, skrev Thunberg”.

I løbet af 2019 har hundredtusindvis af mennesker i mange hundrede byer over store dele af verden fulgt den svenske piges eksempel og er gået på gaden for at kræve, at politikerne stopper med at snakke om klimaet og i stedet begynder at gøre noget konkret. Og bekymringen er reel nok. Det mener over 12.000 forskere, der har skrevet under på en støtteerklæring for de unges klimabevægelse.

Mens de unge demonstrerer, er der også i de seneste år sket det, at grøn energi er blevet langt billigere, og at antallet af verdens vindmøller og især solceller er eksploderet. Alene i de sidste 10 år er antallet af vindmøller i USA tredoblet, så der nu snurrer 56.600 møller på land. Samtidig er havvindmøllerne nu endeligt ved at slå igennem i USA, og beregninger viser, at der i teorien er vind nok ved de amerikanske kyster til at generere mere elektricitet, end USA rent faktisk bruger.

Solcellerne er længe faldet i pris, men inden for de seneste ti år er det gået ekstra hurtigt. Det skyldes blandt andet, at især Kina har skruet op for produktionen. I 2009 kostede det i USA 359 dollars i gennemsnit at producere en megawatt solenergi uden statsstøtte. I 2017 var prisen faldet til 50 dollars. Til sammenligning kostede den samme mængde strøm henholdsvis 102 og 148 dollars i gennemsnit at producere med kul eller atomkraft.

Samtidig er elbiler, elbusser og endda el-færger blevet virkelighed i stor skala. I 2018 sendte Kina hver femte uge 9.500 elektriske busser på gaden. Det er lige så mange busser, som der kører i hele London.

Den vedvarende energi udgør stadig kun en mindre del af verdens samlede energiforbrug, men væksten forventes at fortsætte, og allerede i 2023 ventes vedvarende energi at udgøre næsten en tredjedel af verdens samlede forbrug af elektricitet. Fremover forventes hele 70 procent af stigningen i elforbruget at blive dækket af grønne energikilder.

Det betyder samtidig, at meget af væksten i udviklingslandene kommer til at bruge vind og sol som energi, og dermed er der håb om, at udviklingslandene kan springe over den fase med kul og olie, som de rige lande har været igennem. Vi ser allerede, at mange millioner fattige mennesker har fået begrænset men alligevel nyttig adgang til elektricitet takket være små solceller på taget, kombineret med batterier og LED-lys. De små solcelleanlæg giver sjældent energi nok til at drive vaskemaskiner og aircondition, men kan give lys til at læse lektier om aftenen eller genoplade den mobiltelefon, som det er lykkedes mange mennesker i udviklingslandene at skaffe sig.

Pengemænd har lugtet lunten

En anden vigtig forandring er, at mange investorer er begyndt at undgå aktier i fossile brændstoffer. Det sker ikke mindst for at sikre profitten. Der spreder sig nemlig en opmærksomhed på, at ejere af aktier i kul, olie og gas kan ende med at sidde med sorteper, når verden går væk fra at bruge de gammeldags energikilder. I juni i år besluttede Norges regering, at landets Oliefond, verdens største statsejede pengetank, skulle begynde at sælge sine aktier i fossile brændstoffer. Fonden, der indeholder mere end 7000 milliarder kroner i gamle olieindtægter, vil fremover rette al fokus mod grønne teknologier. Og selvom pengetanken trods sin enorme størrelse kun ejer en lille del af verdens samlede aktier i olie, kul og gas, er det alligevel et vigtigt signal, som er en del af en større trend.

Ved udgangen af sidste år havde over tusind store investorer meldt ud, at de ville af med deres fossile investeringer. Investorerne består af alt fra almennyttige fonde, banker, store universiteter, nationalstater og pensionsfonde. Tilsammen ejer de investeringer for over 57.000 milliarder kroner. Senest har en anden gruppe af 477 kæmpestore såkaldte institutionelle investorer meldt ud, at de opfordrer verdens ledere til at gøre mere for at bremse klimaforandringerne, blandt andet ved at udfase kulkraft og gøre det betydeligt dyrere at udlede CO2. Tilsammen ejer investorerne 223.000 milliarder kroner, hvilket svarer til lidt over halvdelen af de globale aktiver.

De indflydelsesrige nationalbanker er også begyndt at ændre kurs. En gruppe på 34 centralbanker tager nu klimaforandringerne med i deres overvejelser. Den danske Nationalbank har nu sluttet sig til gruppen, selvom banken indtil for nylig afviste at inddrage klimaforandringer i sine beregninger og risikoanalyser. Det betyder, at centralbankerne, som ellers ikke er kendt for at være involverede i miljøspørgsmål, nu anerkender, at klimaforandringer påvirker den finansielle stabilitet fremover, og at bankerne derfor bliver nødt til at indtænke klimaet i deres analyser.

Politikere vågner op

Mange politikere er også begyndt at lytte, og klima er blevet et vigtigt valgtema i flere lande. I Danmark blev klimaet et af de helt store emner for valget i år, og den nye regering har meldt ud, at de vil skærpe klimamålsætningerne betydeligt. Det samme ser vi ske i EU. Ved seneste valg til Europa-Parlamentet gik den grønne sammenslutning af partier kraftigt frem, fra 52 pladser i parlamentet til 74 pladser. Og også her melder partierne ud, at de vil bruge deres større indflydelse på at kæmpe for klimaet.

Sidste år blev EU’s kvotesystem for udledning af CO2 ændret, så det ikke længere gør det billigere for andre lande at forurene, hvis et EU-land udleder mindre CO2. Hvis vi for eksempel i Danmark sætter flere vindmøller op eller flyver mindre, bruger vi færre CO2-kvoter, og det har tidligere betydet, at andre lande kunne købe kvoterne billigere og dermed fik lov til at forurene mere. Men med de nye regler bliver kvoterne automatisk annulleret og fjernet permanent fra kvotesystemet, hvis der er overskud af kvoter på markedet.

I den gamle kul-nation Storbritannien har parlamentet erklæret klima-nødsituation, og landet har efterhånden så meget grøn energi i elnettet, at mange kulkraftværker i dag er lukket ned og kun startes op, når der er særligt vindstille. Europas industrikæmpe Tyskland har meldt ud, at alle landets 84 kulkraftværker skal lukkes inden 2038, og at landet skal lægges om til at køre på vedvarende energi.

I USA er der blevet lukket 50 kulkraftværker i de to år, hvor Donald Trump har været landets præsident, selvom han ønsker at bevare kulindustrien og har trukket USA ud af Paris-aftalen. I april måned i år producerede USA for første gang nogensinde mere elektricitet fra vedvarende energi end fra kul.

I Kina steg udledningerne af CO2 eksplosivt siden år 2000, men stigningen er i de senere år fladet ud, i takt med, at olie, kul og gas udgør en mindre del af det samlede energibehov end tidligere. Landet er i dag både verdens største udleder af CO2 og den største producent af solceller på samme tid.

Selv Paven i Rom har udråbt klimanødsituation. Og selvom det langt fra er alle kristne, der retter sig efter Pavens påbud, betyder hans ord alligevel meget for verdens over én milliard katolikker.

Vildt vejr vækker verden

Der er mange årsager til, at det netop er i disse år, folk vågner op til den ny klimavirkelighed. Forskerne har længe dokumenteret, hvordan isen i Arktis skrumper år for år, men selvom satellitbillederne har talt et tydeligt sprog, er Arktis alligevel langt fra en dansk virkelighed.

Herhjemme var første konkrete tegn på klimaforandringerne måske det store skybrud og oversvømmelserne i København i 2011 og senere i 2014. Et enkelt stort regnvejr beviser i sig selv ikke noget, men klimaforskerne forudser, at det netop er den slags ekstremt vejr, der vil blive mere af fremover. De enorme hedebølger og skovbrande i Australien, USA og i vores naboland Sverige i 2018 har også været med til at få manges øjne op for, at noget ikke er, som det plejer at være. Den meget varme og tørre sommer sidste år havde sine fordele, men den vækkede også bekymring og ramte landbruget hårdt.

Der skal træffes svære valg, for CO2 hænger tæt sammen med vækst og velstand. På den ene side kan vi ikke bare fuldstændig stoppe med at forbruge, for vi er alle afhængige af at få tøj på kroppen og mad på bordet. Omvendt kan vi ikke bare fortsætte som hidtil, og håbe på, at teknologien på mirakuløs vis lige pludselig vil løse alle problemer. Det er nemlig stadig science fiction at lave en maskine, der kan suge så mange milliarder tons CO2 ud af luften. Tusinder af solceller og vindmøller er blevet sat op de seneste år, og elbiler er nu er reelt alternativ til benzinbilerne. Men selvom grøn teknologi er steget meget de seneste år, er hovedparten af verdens energikilder i dag stadig olie, kul og gas.

En ny rapport har vist, at det teknisk set godt kan lade sig gøre at holde den globale temperaturstigning under halvanden grad. Nogle eksperter anser det for at være umuligt i praksis, fordi det vil kræve en ekstremt stor og hurtig omstilling af samfundet.  Dog har vi stadig en mere reel chance for at holde temperaturændringerne under to grader og dermed undgå de allerværste konsekvenser af klimaforandringerne. Men det vil stadig kræve en stor omstilling af samfundet. Og det vil kræve, at de mange klimademonstranter og klimabevidste politikere også sætter handling bag ordene. Bølgen af klimabevidsthed viser, at problemernes alvor nu er gået op for så mange, at vi begynder at få en chance for at løse dem.