Manden som tegnede en bedre verden

Der er chancer, man får én gang i livet, hvis man er rigtig heldig.

Den svenskfødte designer Jakob Trollbäck var ikke i tvivl om, at det var sådan en chance, han havde fået, da han blev spurgt, om han kunne oversætte FN´s Verdensmål til et visuelt sprog, der ville gøre dem kendte i hele verden.

Trollbäcks rejse begyndte en december morgen i 2014, hvor han modtog en særlig mail på sit kontor i New York.

“I mailen var der et udkast til Verdensmålene. Det var et kæmpe dokument. Jeg kiggede det igennem og tænkte bare, at det var skrevet i et sprog fra en hel anden verden. Det her er jo vanvittigt, tænkte jeg. Jeg vidste med det samme, at jeg var nødt til at forenkle det, så det første jeg gjorde var at finde på nogle titler til hver af målene. Jeg havde bare brug for at forstå det hele lidt bedre selv,”.

Verdens vigtigste design

Verdensmåls-ikonerne er måske verdens vigtigste design. De 17 ikoner, et for hver af de 17 Verdensmål, skal være den visuelle ledetråd for hele verdens udvikling frem mod 2030.

Ideen med ikonerne er ikke alene at gøre verdensmålene kendte, men også at gøre dem forståelige for alle mennesker på kloden, uanset hvor man bor.

“Det var en drømmeopgave. Det sociale engagement har altid været mit afsæt, også i mit arbejde, og inden jeg blev tilbudt opgaven, gik vi faktisk her på kontoret og havde en følelse af, at vi havde brug for at lave noget større, bidrage med noget virkelig meningsfuldt – og så dumpede det her ned i skødet på os”.

Men drømmeopgaven skulle også snart vise sig at være en svær opgave – og med den fulgte også et enormt ansvar.

For hvordan oversætter man den muligvis mest omfattende og ambitiøse plan i menneskehedens historie til noget som alle mennesker på kloden rent faktisk kan forstå og forholde sig til?

Det er ikke nogen nem opgave, for Verdensmålene er nedskrevet i lange, ordrige og nærmest uigennemtrængelige dokumenter.

”Verden kommer ikke til at løse sine udfordringer, hvis ingen forstår, hvad de handler om. Vi vidste fra begyndelsen, at de ikke skulle hedde SDG´erne (forkortelse for Verdensmålenes officielle FN-navn)”.

Første skridt for designeren var derfor at give hvert enkelt mål et kort, enkelt og positivt navn. Eksempelvis blev “Beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af verdenshavene og maritime ressourcer” til Livet i Havet (Mål 14).

Derefter fik hvert mål et tydeligt og farverigt ikon, arrangeret i en nemt aflæselig tabel.

“Det er ligesom et periodisk system for en bedre verden. Det er den power, som design har til at forenkle og finde frem til det essentielle”.

Men det essentielle skulle også være universelt, så alle mennesker på kloden kunne forholde sig til det på tværs af kulturer og generationer. Derfor måtte nogle af ikonerne undervejs gentænkes.

“Eksempelvis havde vi sat et nåletræ på Mål 15: Livet På Land, men nåletræer giver ikke så meget mening for folk som bor, hvor der ingen nåletræer er. Eller tag Mål 2: Stop Sult, hvor vi legede med forskellige kombinationer af bestik, tallerkener og kornsorter. Det blev for kulturbestemt, så vi landede et sted, hvor flest mulige kan være med”. Det endte med, at ikonet for målet om at nedbringe sult viser en dampende skål, men uden at vise, hvad der er i skålen.

Stor kæmpe at danse med

For Trollbäck var samarbejdet med FN både et møde med en masse engagerede og vidende mennesker, men også et møde med et enormt bureaukrati, der med sit helt eget urværk, og sin egen kultur, kunne være en svær kæmpe at danse med.

“Det er jo en helt verden for sig, det var helt vildt at opleve. Men det var også ret skræmmende at opleve, hvor lidt kommunikation fylder, og hvor fjernt det bare ligger for store dele af FN. Især når man tænker på, hvor mange mennesker og penge FN arbejder med, og når man tænker på FN´s rolle i verden”.

Der var naturligvis kompromisser undervejs og svære uenigheder at bygge bro over, men Trollbäck fik også sin vilje i flere tilfælde, dog ikke uden kamp.

Eksempelvis var der hos FN en stor skepsis overfor antallet af mål, i forhold til at få kommunikeret dem bedst ud til verden, fortæller han.

“Der var et stort ønske om at gruppere de oprindelige 17 mål i en håndfuld kategorier, men det synes jeg var meget forvirrende. Hvordan får du mennesker til engagere sig i noget så abstrakt som velstand eller planeten? Jeg kunne simpelthen ikke se handlemuligheder for den enkelte i det, og jeg synes rent faktisk, at de 17 mål var en styrke, fordi de kunne gøres mere personlige og håndterbare”.

Til sidst fik Trollbäck sit ønske opfyldt, og de 17 Verdensmål, som vi kender dem i dag, kunne endelig præsenteres for FN.

“Jeg ville ønske der var nogen, som filmede os, da vi viste FN de nye navne og ikoner for første gang. Det var virkelig en åbenbaring,” fortæller Trollbäck.

”Alle er så involverede og vævede ind i detaljerne, at det hele nogle gange bare virker uoverkommeligt, og pludselig var der bare det her øjeblik, som om det gik op for alle: Hey, vi kan rent faktisk gøre det her. Det er styrken ved design. At forenkle og finde ind til det essentielle. Ikonerne hjalp verdensmålene til at fremstå tydelige, håndterbare og mulige”.

Alle har et mål

Jakob Trollbäck ønskede at gøre de 17 Verdensmål håndgribelige for at give mennesker en følelse af handlemulighed og en indvej til at tage del i løsningen af verdens udfordringer.

“Alle, som møder eller kender verdensmålene, kan finde et yndlingsmål. Jeg synes, de alle er vigtige, men personligt er Mål 13: Klimaindsats det vigtigste mål for mig, for hvis ikke vi tager hånd om klimaet, kan alt det andet jo være lige meget.
Men for at løse klimaproblemerne har du brug for Mål 4: Uddannelse, og for at opnå det, har du brug for Mål 5: Ligestilling mellem kønnene. På den måde skaber jeg min egen fortælling for forandring, og det kan alle jo gøre. Hvis man ser sig omkring og ser på ens venner og familie, vil der være et mål til dem alle. Jeg har en kollega på arbejdet, han er helt vild med at surfe – hans yndlingsmål er Mål 14: Livet i Havet og så går han videre derfra”.

Flere ikoner på vej

Verdensmåls-ikonerne er nu ude af Trollbäcks hænder og har begyndt deres rejse for en bedre og bæredygtig verden i 2030. Trollbäcks egen rejse stopper heller ikke her.

“Der er flere ikoner på vej; vi er ikke færdige endnu. Mit næste projekt er de 169 delmål, der gemmer sig under Verdensmålene. Dem vil jeg gerne forsøge at skabe et visuelt sprog til, så de kan komme ud i verden og hjælpe verden på vej mod 2030,”.

Siden barndommen har Jakob Trollbäck altid haft behov for at undersøge og komme til bunds i tingene.

“Jeg var en teknik-nørd, som pillede alt fra hinanden og skruede det sammen igen. Jeg har altid set det som min opgave at forstå og forklare, hvordan tingene hænger sammen. Vi skal have tydeliggjort, hvordan vi når de her Verdensmål. Derfor et det min ambition at få optegnet delmålene, så de bliver begribelige og tydelige for enhver”.

Men hvordan ser kampen mod tuberkulose og overfiskeri eksempelvis ud? Eller bedre luftkvalitet i verdens voksende byer? Og hvad med digital ulighed og beskyttelse af naturlige vandkilder?

Alt det, og meget mere, finder verden forhåbentlig snart ud af.