Gik du glip af disse lyspunkter i 2019?

Vi sorterer mere skrald og elsker genbrug

Knap 8 ud af 10 danskere har købt noget brugt inden for de seneste 12 måneder, og en dansker køber i gennemsnit brugte varer for over 5.000 kr. om året. Når skraldet bliver sorteret, kan det genanvendes og få et nyt liv frem for at ende i ovnen på et af vores forbrændingsanlæg – og jo mere, vi genbruger, jo bedre for klimaet.

Samtidig har vi aldrig haft så meget gang i køb og salg af genbrug som nu. I Den Blå Avis’ Genbrugsindeks kan man læse, at genbrugshandel stadig er i kraftig vækst herhjemme. I 2018 blev der oprettet over 21,5 millioner annoncer på DBA.dk, hvilket er en stigning på 111 pct. i forhold til 2013.

Dog er det ikke alt, vi genanvender – fx er det kun 21 procent af vores plastikaffald i Danmark, der bliver genanvendt. Men til gengæld er vi blevet bedre til at indsamle det end tidligere.

Læs mere: Vi elsker genbrug

Danskerne drikker mindre

Vi drikker mindre, end vi har gjort tidligere. Omregnet til liter ren alkohol er danskernes alkoholforbrug gået fra at være 12,1 liter i 2007 til 9,1 liter i 2017. Det svarer cirka til, at vi har droppet hver fjerde drink.

Men selvom Denmark nu er nede på 9,1 liter, så er vi stadig det nordiske land, der indtager mest alkohol. Forbruget er 6 liter i Norge, 7,1 liter i Sverige og 8,4 liter i Finland.

Vidensråd for Forebyggelse foreslår at hæve aldersgrænsen for køb af øl og vin fra 16 til 18 år, samt gøre det dyrere at købe sprut.

Læs mere: Vi drikker mindre – men stadig meget

I Skive har de skåret to tredjedele af deres CO₂-udledning

Solceller på kommunale tage, 16.000 gadelys med mere energivenlige LED-pærer og besparelser på vand og varme i kommunens institutioner har givet et kæmpe skub på den grønne omstilling i Skive. Kommunen har fra 2008 til 2018 reduceret sit CO₂-udslip med 63,3 procent på alle kommunens arbejdsområder og institutioner.

”Vi har data og styr på alle vandhaner, ventiler og toiletter i kommunens institutioner. Er der vand, som løber, eller lys som ikke skal være tændt, så får vi tjekket det,” siger Karl Egeriis Krogshede, der er klimakoordinator i Skive Kommune.

Målet er, at Skive skal være fuldstændig CO₂-neutral i 2043.

Læs mere: Skive har skåret ned på CO₂

Børneægteskaber forhindret

Der er forhindret 25 millioner børneægteskaber i verden de sidste ti år.

Udviklingen skyldes, at der er kommet bedre uddannelsesmuligheder for piger, samt at der i befolkningen er en stigende bevidsthed om de negative konsekvenser, børneægteskaber har.

Barnebrude kan risikere at leve et liv med dårligt helbred, manglende uddannelse og stor risiko for at blive udsat for vold.

Sydasien er et af de steder, hvor faldet er størst. For bare ti år siden blev halvdelen af pigerne i Indien gift inden de fyldte 18 år – i dag er det 30 procent.

FN har som mål, at der ikke bliver indgået flere børneægteskaber efter 2030.

Fremtiden ikke længere så kulsort

Meget tyder på, at kullets tid nu er ved at være forbi i Europa. Det er en god nyhed, fordi brug af kul både forurener og udleder meget CO2 i forhold til den energi, man får ud af det. De sorte klumper bruges i dag mest til at producere elektricitet i kraftværker, og næsten alle EU-lande er nu i gang med at skære ned på deres forbrug. Alene i første halvdel af 2019 faldt brugen af kul i de europæiske lande med næsten en femtedel. Det store fald sker, efter at kulforbruget allerede var faldet med 30 procent fra 2012 til 2018.

Det er ikke bare Europa, der nu bevæger sig væk fra kulkraft. Verdens samlede kulforbrug faldt med tre procent i år, og det skyldes både udviklingen i EU, USA og Indien.

Læs mere: Kultiden går mod enden i Europa

Mere fredet natur i verden

Tal fra FN viser, at der både i land og hav er kommet flere beskyttede naturområder. Mange lande har gjort en indsats for at sikre, at områderne ikke bliver brugt til landbrug eller udvinding af råstoffer.

For eksempel har Canada fredet et arktisk område på størrelse med Tyskland – et område, hvor der blandt andet lever isbjørne, narhvaler og sæler.

Og i Indonesien har man i år fastsat et permanent forbud mod skovfældning i et af verdens største regnskovsområder. Det kommer fx den truede orangutang til gode.

Trods fremgangen i de fredede områder har naturen det stadig hårdt mange steder. De seneste 23 år har vi mistet ti procent af verdens vilde natur, konkluderer en rapport fra University of Queensland i Australien.

Mere vild natur vil ifølge forskere ikke bare være godt for mange truede dyrearter, men også for klimaet, da flere træer vil opsuge mere CO2 og dermed bremse global opvarmning.

Tyk papegøje slår parringsrekord

Den er lille, tyk og ikke særlig pæn. Men parre sig, det kan den. Verdens tykkeste papegøjeart, Kakapoen, har haft en rekordstor parringssæson i New Zealand. Forskere vurderer nu, at det endelig ser ud til, at udviklingen er vendt til det positive for den kritisk truede fugl.

Kakapoen er foruden dens tykkelse også kendt for at være den eneste papegøje, som ikke kan flyve. Der findes kun 147 voksne fugle, men de har i år udklækket 76 unger.

Papegøjens unger lever på to beskyttede øer lidt ude for New Zealands kyst, hvor der ikke er rovdyr. Dog håber kakapo-redningsteamet på at kunne få papegøjen tilbage på fastlandet, så den kan trives i de New Zealandske skove igen.

Den parringslystne papegøje er kun en ud af flere truede dyrearter, der har fået det bedre i år, selvom det generelt stadig går tilbage for naturen på verdensplan. Blandt andet dræber krybskytter nu færre elefanter, der er kommet flere tigere i Indien og Nepal, og takket være en målrettet redningsindsats svæver flere kondorer nu over Grand Canyon.

Busser skal køre på kokasser

Fra næste år vil man i Pakistans største by, Karachi, forsøge at få bedre luft, mindre trafikstøj og sænke CO2-aftrykket ved at lade busser køre på biogas – fra intet mindre end kokasser. Den ’brune energi’ skal komme fra byens 400.000 malkekøer og skal drive 200 busser.

Karachi har i disse år forhåbninger om et nyt, billigt og CO2-venligt busnetværk, der vil have kapacitet nok til 320.000 passagerer dagligt. Hvis projektet lykkes, forventer man at det vil reducere CO2-udledningen med 2,6 millioner ton i løbet af de næste 30 år.

Udover de ”brune busser” har byen som mål at 70 procent af indbyggerne vil bruge offentlig transport, så Karachi kan få bugt med den store luftforurening, de mange biler skaber.

Læs mere: Busser skal køre på kokasser

Forskere finder kur mod ebola

Da den smittefarlige og dødbringende sygdom ebola spredte sig i flere vestafrikanske lande i 2014, lykkedes det kun med store anstrengelser og internationalt samarbejde at få sygdommen under kontrol.

På det tidspunkt var der ingen effektiv behandling. Trods alle anstrengelser for at finde en kur døde 11.310 mennesker, og ebola begyndte at sprede sig til både Europa og USA, inden udbruddet blev standset.

Men i år lykkedes det at finde en effektiv kur mod sygdommen, hvis man bliver smittet. Prøver viser, at omkring ni ud af ti patienter smittet med ebola kan overleve, hvis behandlingen sættes i gang tidligt. Uden medicinsk behandling overlever kun omkring tre ud af ti.

Læs mere: Forskere finder kur mod ebola

Myte modsagt: Folk hjælper faktisk fremmede

De fleste har nok hørt historien om, at folk ofte bare står og glor, når andre kommer i problemer. For eksempel, hvis der er konflikt på gaden, og nogen er ved at komme op at slås. Fænomenet kaldes tilskuereffekten. Men myten passer som regel ikke. Et forsøg og gennemgang af videoer fra overvågningskameraer i Holland, Storbritannien og Sydafrika viste i år, at folk faktisk griber ind og hjælper i de fleste tilfælde.

Sammentællingen viste, at når der var tilskuere til optrinnet, blandede fremmede sig i ni ud af ti tilfælde for at standse konflikten. Typisk ved at tale situationen ned eller gå fysisk ind mellem de stridende parter og skille dem ad.

Læs mere: Myte modsagt – folk hjælper faktisk hinanden