FNs verdensmål mål 4 kvalitetsuddannelse uddannelse bæredygtighed

Foto: CCBY GlobalPartnership for Education

Mål 4: Kvalitetsuddannelse

Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring

Selvom alle verdensmålene er vigtige og hænger sammen, er verdensmål 4 om god uddannelse til alle måske alligevel det vigtigste af alle målene. Det mener eksperten i bæredygtig udvikling Jeffrey Sachs fra Columbia University, og han er ikke alene i den vurdering. Målet er også det mest populære blandt de næsten ti millioner mennesker, der stemte i FN’s online afstemning ”MyWorld”, hvor alle mennesker var inviteret til at vælge, hvilke mål for verden, der var vigtigst for netop dem og deres familie. Pointen er klar: Uddannelse er det grundlag, der både gør os i stand til at gøre forstå og gøre noget ved verdens problemer og samtidig gøre livet bedre for os selv.

Læs mere

kvalitetsuddannelse uddannelse FNs verdensmål for bæredygtig udvikling mål 4

Selvom det stadig er langt fra alle, der får en god uddannelse, er det heldigvis gået fremad med adgang til uddannelse i verden de seneste årtier. Hvor det i 1970 kun var cirka 75 procent af verdens befolkning, der gennemførte grundskolen, steg tallet til over 80 procent i firserne, og fra 2000 steg tallet igen, så over halvfems procent af verdens børn i dag gennemfører. Hvor det tidligere oftere var drengene, der fik muligheden, er der nu næsten lige mange drenge og piger, der starter i skole.

Men det er ikke nok at sidde på skolebænken; man skal også lære noget. I nogle udviklingslande er undervisningen stadig så ringe, at kun omkring halvdelen af børnene har lært at læse, når de går ud af skolen. Men det bliver langsomt bedre. UNESCO vurderer, at godt 83 procent af verdens unge mellem 15 og 24 år kunne læse og skrive i 1990. Seneste vurdering fra 2010 viser, at tallet er steget til lidt over 90 procent.

De boglige færdigheder er dog kun en del af den samlede uddannelse, som også skal danne børnene til at kunne leve sammen fredeligt og forstå menneskets forhold til naturen. Begge dele er kritisk vigtige for en bæredygtig fremtid, skriver FN i deres seneste rapport om status på verdensmålene.

Delmål for Verdensmål 4:
Kvalitetsuddannelse

Delmål 4.1
Delmål 4.1: Gør grundskole og ungdomsuddannelse gratis for alle

Gør grundskole og ungdomsuddannelse gratis for alle

Inden 2030 skal vi sikre, at alle piger og drenge gennemfører grundskole og ungdomsuddannelse af en høj kvalitet, så børnene opnår relevant og effektiv læring. Adgangen til disse uddannelser skal være gratis og lige for alle.

Delmål 4.2
Delmål 4.2: Giv lige lige adgang til ordentlige børnehaveklasser

Giv lige lige adgang til ordentlige børnehaveklasser

I 2030 skal alle piger og drenge have adgang til tilstrækkelig udvikling, omsorg og skoleforberedelse i førskolealderen, så de er klar til at starte i skole.

Delmål 4.3
Delmål 4.3: Giv alle mulighed for videregående uddannelse

Giv alle mulighed for videregående uddannelse

Alle kvinder og mænd skal have lige adgang til videregående kvalitetsuddannelse inden 2030, til en overkommelig pris. Det kan være teknisk eller håndværksmæssig uddannelse, eller universitetet.

Delmål 4.4
Delmål 4.4: Giv flere forudsætningerne for at få finansiel succes

Giv flere forudsætningerne for at få finansiel succes

Inden 2030 skal vi i betydelig grad forøge antallet af unge og voksne, der har relevante kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Heriblandt de tekniske og håndværksmæssige evner, der gør det muligt at starte egne virksomheder og skabe anstændige arbejdspladser.

Delmål 4.5
Delmål 4.5: Stop al diskrimination i uddannelse

Stop al diskrimination i uddannelse

I 2030 skal der ikke længere være uligheder mellem kønnenes uddannelse. Vi skal også sikre lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsfaglig træning for udsatte grupper, herunder personer med handicap, oprindelige folk og børn i sårbare situationer.

Delmål 4.6
Delmål 4.6: Lær alle at læse, skrive og regne

Lær alle at læse, skrive og regne

Inden 2030 skal vi sikre, at alle unge og en betydelig del af voksne mænd og kvinder kan læse, skrive og regne.

Delmål 4.7
Delmål 4.7: Undervis i bæredygtig udvikling og verdensborgerskab

Undervis i bæredygtig udvikling og verdensborgerskab

Inden 2030 skal vi sikre, at alle elever og studerende opnår den viden og de evner, de behøver for at støtte op om bæredygtig udvikling. Det inkluderer blandt andet uddannelse i bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, lighed mellem kønnene, promovering af en fredelig og ikke-voldelig kultur, verdensborgerskab samt påskønnelse af kulturel diversitet og kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.

Delmål 4.a
Delmål 4.a: Byg og opgrader sikre og inkluderende skoler

Byg og opgrader sikre og inkluderende skoler

Vi skal bygge og opgradere uddannelsesfaciliteter med opmærksomhed på både piger og drenges behov, og også med fokus på de handicappede. Alle skal have sikre, ikke-voldelige, inklusive og effektive læringsmiljøer.

Delmål 4.b
Delmål 4.b: Giv flere stipendiater til højere uddannelse i udviklingslandene

Giv flere stipendiater til højere uddannelse i udviklingslandene

Inden 2020 skal vi i betydelig grad forøge antallet af stipendier, der er tilgængelige for udviklingslandene. Især for de mindst udviklede lande, små ø-udviklingsstater og afrikanske lande. Stipendierne skal være til optagelse på højere læringsanstalter, herunder erhvervsuddannelser og uddannelser inden for informations- og kommunikationsteknologi, teknik, ingeniørarbejde og forskning. Der skal gives stipendier i udviklingslandene til både at studere i andre udviklingslande og i udviklede lande.

Delmål 4.c
Delmål 4.c: Ansæt flere lærere i udviklingslandene

Ansæt flere lærere i udviklingslandene

Inden 2030 skal vi forøge antallet af kvalificerede lærere betydeligt, blandt andet gennem internationalt samarbejde om læreruddannelse i udviklingslande. Det gælder især i de mindst udviklede lande og små ø-udviklingsstater.

Dette er Verdens Bedste Nyheders egen oversættelse af Verdensmålenes delmål fra engelsk til dansk. Vi har gjort os umage for at gengive delmålene korrekt, og samtidig gøre dem mere læsbare.

Se den oprindelige engelske aftaletekst som FN har vedtaget her: GlobalGoalsorg.

Relaterede nyheder

Jesper Jais Nørgaard ny engagementschef for Verdens Bedste Nyheder

Over 5.4 millioner venezuelanere er drevet på flugt på grund af krisen i Venezuela. 1.7 af dem er i Colombia, som nu tilbyder dem en tiårig beskyttelsesstatus. Foto: CCBY EU Civil Protection and Humanitarian Aid.

Colombia beskytter 1,7 millioner venezuelanske flygtninge

Det er især hos de unge, at der sker fremskridt, da indsatserne fokuserer på at sende flere børn i skole. Foto: CCBY ILO Asia-Pacific

Flere indonesere kan læse og skrive

Nytårsquiz med Verdens Bedste Nyheder

Flere og flere piger kommer i skole. Foto: Global Partnership for Education – GPE CCBY

Hvert skoleår giver verdens piger 11 procent mere i lønningsposen

Humanitær forening lukker sig selv på grund af succes

Kronprinsessen legede ’hvad vil du helst’ til Verdenstimen

Ny dokumentarfilm: FN og Corona giver håb for fremtiden

Læs mere

Afskaf Fattigdom

Læs mere

Stop Sult

Læs mere

Sundhed og Trivsel

Læs mere

Kvalitetsuddannelse

Læs mere

Ligestilling mellem Kønnene

Læs mere

Rent Vand og Sanitet

Læs mere

Bæredygtig Energi

Læs mere

Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst

Læs mere

Industri Innovation og Infrastruktur

Læs mere

Mindre Ulighed

Læs mere

Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

Læs mere

Ansvarligt Forbrug og Produktion

Læs mere

Klimaindsats

Læs mere

Livet i havet

Læs mere

Livet på land

Læs mere

Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Læs mere

Partnerskaber for handling

Læs mere