FNs verdensmål mål 5 ligestilling mellem kønnene bæredygtighed

Foto: CC-BY Asian Development Bank

Mål 5: Ligestilling mellem kønnene

Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder

Halvdelen af verdens befolkning er af hunkøn, men denne halvdel kan ikke altid leve og bidrage på lige fod, fordi kvinder ikke alle steder har samme rettigheder og muligheder som mænd. Det femte verdensmål sigter mod, at al diskrimination og vold mod kvinder og piger skal standses overalt i verden, og at kvinderne skal have lige rettigheder til ressourcer som land og ejendom, at deltage i det politiske liv, og ikke mindst bestemme over deres egen krop – heriblandt retten til selv at bestemme, hvor mange børn de vil have, og hvornår.

Læs mere

ligestilling FNs verdensmål for bæredygtig udvikling mål 5

En af de ting, man kan gøre i praksis for at give kvinder bedre rettigheder er at forbyde børneægteskaber, så unge piger har en chance for at uddanne sig til andet og mere end blot at blive mødre. Stadig flere lande sætter ind mod børneægteskaber, og andelen af ekstremt unge brude falder langsomt i verden. I 1990 blev omkring 12 procent af verdens piger gift, før de var 15 år gamle, og det skete især i Afrika og Asien. I dag er tallet faldet til 7 procent, og det hurtigste fald er sket i det nordlige Afrika. Dette viser, at det er muligt at ændre ved gamle traditioner, selv i meget traditionelle samfund.

Verdens kvinder gør sig også langsomt mere og mere gældende i politik. I 2016 steg antallet af kvinder i verdens parlamenter til 23 procent. I 2006 var tallet kun 17 procent. Men med den nuværende hast vil det stadig tage 45 år, før kvinder og mænd fylder lige meget i parlamenterne.

Delmål for Verdensmål 5:
Ligestilling mellem Kønnene

Delmål 5.1
Delmål 5.1: Stop diskrimination af kvinder og piger

Stop diskrimination af kvinder og piger

Vi skal stoppe alle former for diskrimination mod alle kvinder og piger, overalt i verden.

Delmål 5.2
Delmål 5.2: Stop al vold og udnyttelse rettet mod kvinder og piger

Stop al vold og udnyttelse rettet mod kvinder og piger

Vi skal eliminere alle former for vold mod alle kvinder og piger, både i det private og det offentlige liv. Heriblandt menneskehandel, seksuel udnyttelse og andre former for udnyttelse.

Delmål 5.3
Delmål 5.3: Stands tvangsægteskaber og omskæring

Stands tvangsægteskaber og omskæring

Stop alle skadelige skikke, som for eksempel tvangsægteskaber, børneægteskaber og omskæring af piger.

Delmål 5.4
Delmål 5.4: Sæt pris på ulønnet omsorgsarbejde og del ansvaret i hjemmet

Sæt pris på ulønnet omsorgsarbejde og del ansvaret i hjemmet

Vi skal anerkende og sætte pris på ubetalt arbejde i hjemmet og inden for omsorg. Det skal ske gennem offentlige tjenesteydelser, infrastruktur og politikker for social beskyttelse, og ved at fremme delt ansvarlighed i hjemmet og familien, som det er nationalt passende.

Delmål 5.5
Delmål 5.5: Kvinder skal deltage fuldt ud i ledelse og beslutningstagelse

Kvinder skal deltage fuldt ud i ledelse og beslutningstagelse

Vi skal sikre, at kvinder får lige muligheder og opnår fuld og effektiv deltagelse i lederskab på alle niveauer af beslutningsprocessen i det politiske, økonomiske og offentlige liv.

Delmål 5.6
Delmål 5.6: Giv alle adgang til reproduktiv sundhed og rettigheder

Giv alle adgang til reproduktiv sundhed og rettigheder

Vi skal sikre, at kvinder får universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder, som det er aftalt i handlingsprogrammet fra den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling samt Beijing-handlingsplanen ’Beijing Platform for Action’.

Delmål 5.a
Delmål 5.a: Giv lige rettigheder til økonomiske ressourcer

Giv lige rettigheder til økonomiske ressourcer

Vi skal gennemføre reformer for at give kvinder lige rettigheder til økonomiske ressourcer, såvel som adgang til ejerskab og kontrol over land og andre former for ejendom, bankforretninger, arv og naturressourcer, i overensstemmelse med nationale love.

Delmål 5.b
Delmål 5.b: Styrk kvinders rettigheder gennem teknologi

Styrk kvinders rettigheder gennem teknologi

Vi skal forbedre brugen af muliggørende teknologi, især informations- og kommunikationsteknologi, for at styrke kvinder.

Delmål 5.c
Delmål 5.c: Vedtag lovgivning, der fremmer kønsligestilling

Vedtag lovgivning, der fremmer kønsligestilling

Vi skal vedtage og styrke fornuftig politik og lovgivning, der er mulig at håndhæve, for at fremme kønsligestilling og styrke alle kvinder og piger, på alle niveauer.

Dette er Verdens Bedste Nyheders egen oversættelse af Verdensmålenes delmål fra engelsk til dansk. Vi har gjort os umage for at gengive delmålene korrekt, og samtidig gøre dem mere læsbare.

Se den oprindelige engelske aftaletekst som FN har vedtaget her: GlobalGoalsorg.

Relaterede nyheder

Afghanske kvinder vinder retten til deres eget navn

Jesper Jais Nørgaard ny engagementschef for Verdens Bedste Nyheder

Libanon kriminaliserer seksuel chikane

I flere lande kæmper menneskerettighedsaktivister stadig i håbet om lige rettigheder til kvinder. Foto: CCBY UN Women Arab States.

“To-finger”-testen krænker kvinders menneskerettigheder: Nu afskaffer flere lande metoden

Pakistansk megaby forbyder nedværdigende ”jomfrutest”

Flere kvinder i verdens fattigste lande bruger prævention

Analyse: Mere end 50 års kamp for fri abort viser, at kvinder kan ændre verden

For første gang nogensinde registrerer Bolivia et partnerskab mellem to af samme køn. Det kan være første skridt i en ændring af landets ægteskabslovgivning. Foto: CCBY Miki Jourdan.

Markant afgørelse i Bolivia: ”Kampen for lige kærlighed er begyndt”

Læs mere

Afskaf Fattigdom

Læs mere

Stop Sult

Læs mere

Sundhed og Trivsel

Læs mere

Kvalitetsuddannelse

Læs mere

Ligestilling mellem Kønnene

Læs mere

Rent Vand og Sanitet

Læs mere

Bæredygtig Energi

Læs mere

Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst

Læs mere

Industri Innovation og Infrastruktur

Læs mere

Mindre Ulighed

Læs mere

Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

Læs mere

Ansvarligt Forbrug og Produktion

Læs mere

Klimaindsats

Læs mere

Livet i havet

Læs mere

Livet på land

Læs mere

Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Læs mere

Partnerskaber for handling

Læs mere