Mål 14: Livet i Havet

Livet i havet er langt mere vigtigt for os her på landjorden, end de fleste går og tænker på. Blandt andet kommer omkring halvdelen af luftens ilt fra algerne i havet, og fangsten af fisk, skaldyr og blæksprutter giver mad på bordet for omkring tre milliarder mennesker.

Men vi menneskers ofte hensynsløse eller i det mindste uigennemtænkte brug af havene har sat dem under stærkt pres. Omkring 40 procent af verdens have er i dag stærkt belastede af blandt andet forurening, overfiskning og ødelæggelse af rev og levesteder for fisk og andre dyr langs kysterne.

Verdensmål 14 har blandt andet som ambition, at vi skal nedbringe forureningen af verdenshavene betydeligt, og at vi skal sætte en stopper for overfiskning.

Selvom havene i dag er meget truede, er der også tegn på, at verdens lande begynder at gå i en mere bæredygtig retning: Størrelsen af de globale beskyttede havområder er mere end fordoblet siden 1990. Der er i dag langt færre olieudslip fra tankskibe end i 1970’erne, selvom vi i dag fragter langt mere olie med skib. Flere lande er begyndt at slå ned på plastikforurening, der især skader livet i havet, blandt andet ved at forbyde plastikposer eller gøre dem dyrere for at få folk til at bruge færre af dem. I 2016 indgik 57 lande FN-traktaten Port States Measures Agreement, der sætter ind mod piratfiskeri. Og efter årtiers hårdt arbejde er flere truede arter af havdyr blevet reddet på kanten af udryddelse. Blandt andet er flere arter af hvaler og havskildpadder nu langsomt på vej tilbage til havene.

Udover dyrelivet indfanger havene også en stor del af den CO2, som vi mennesker udleder, og oceanerne dæmper derfor klimaforandringerne. De dybe kolde verdenshave opsuger også en stor del af energien fra den globale opvarmning. Men havene kan ikke blive ved med dette uden konsekvenser. De varmere have medfører kraftigere storme, og det varmere vand med større indhold af CO2 er skadeligt for koralrev og skaldyr. Verden over foregår der forskellige forsøg for at finde en måde at redde koralrevene, men i sidste ende vil det kun for alvor hjælpe, hvis vi skruer betydeligt ned for vores udledninger af CO2.

Delmål for Verdensmål 14:
Livet i havet

Reducer forurening af havet

Inden 2025 skal vi forhindre og reducere alle slags forurening af havet i betydelig grad. Vi skal især sætte ind mod forurening fra aktiviteter på land, heriblandt skrald og forurening med næringsstoffer.

Beskyt og genopret økosystemer

Inden 2020 skal vi forvalte og beskytte økosystemer i havet og langs kysterne på en bæredygtig måde, for at undgå at de bliver beskadiget i betydelig grad. Det skal blandt andet ske ved at styrke økosystemernes modstandsdygtighed og ved at arbejde for at genoprette dem. Målet er at opnå sunde og produktive have.

Reducer forsuringen af havet

Vi skal håndtere og minimere konsekvenserne af forsuringen af havet, blandt andet gennem forbedret videnskabeligt samarbejde på alle niveauer.

Gør fiskeriet bæredygtigt

Inden 2020 skal vi regulere fangsten på en effektiv måde og gøre en ende på overfiskning, ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri samt destruktive fangstmetoder. Vi skal også indføre videnskabsbaserede forvaltningsplaner for at genoprette fiskebestande hurtigst muligt. Bestandene skal mindst tilbage på et niveau, hvor de kan give deres maksimale bæredygtige afkast, alt efter de forskellige bestandes biologiske muligheder.

Bevar havområder og kyster

Inden 2020 skal vi beskytte mindst 10 procent af hav- og kystområder, i overensstemmelse med national og international lov og baseret på den bedst tilgængelige videnskabelige information.

Stop statsstøtte, der medvirker til overfiskeri

Inden 2020 skal vi forbyde visse former for fiskeristøtte, der bidrager til overkapacitet og overfiskning, og vi skal fjerne støtteordninger der bidrager til ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Vi skal lade være med at introducere nye støtteordninger af denne type. Samtidig skal vi anerkende, at passende særlige hensyn til udviklingslandene og de mindst udviklede lande bør være en fast del af WTO’s forhandlinger om støtteordninger til fiskeriet.

Forøg de økonomiske fordele ved bæredygtig brug af havets ressourcer

Inden 2030 skal vi forøge de økonomiske fordele, som små udviklings-østater og de mindst udviklede lande har af at bruge deres havressourcer på en bæredygtig måde. Det skal blandt andet ske gennem bæredygtig forvaltning af fiskeri, akvakultur og turisme.

Styrk videnskab, forskning og teknologi til at gøre havene sundere

Vi skal øge den videnskabelige viden, udvikle forskningskapacitet og overføre havteknologi, i henhold til den Mellemstatslige Oceanografiske Kommissions kriterier (IOC Criteria and Guidelines on the Transfer of Marine Technology). Formålet er at forbedre havenes sundhedstilstand og at give havenes biodiversitet en større rolle i u-landenes udvikling. Dette gælder især i de mindst udviklede lande og små udviklings-østater.

Støt små fiskere

Vi skal give små traditionelle fiskere adgang til havressourcer og markeder.

Implementér og håndhæv international havlov

Vi skal forbedre beskyttelsen og den bæredygtige brug af havene og deres ressourcer ved at gennemføre den internationale lov om havet (UNCLOS), som sætter de juridiske rammer for dette. Baggrunden er paragraf 158 i FN-dokumentet ’Den fremtid vi ønsker’ (Rio+20: The Future We Want).